Jeg tror på mennesket og dets ressourcer. Jeg vil passe på det gode og trygge samfund vi har skabt og går til valg på følgende hovedpunkter:

 

Et København med kvalitet – ikke kvantitet

København er landets hovedstad men også hjem for 1 mio. mennesker. Vi kan ikke investere os – med infrastruktur, byggeri, boliger osv. – til at dække alle de forskellige behov København skal opfylde. Vi skal begrænse os – dét skaber vækst! Kunsten bliver mere kvalitet, ikke kvantitet. Og i alt dette skal vi sikre at København bliver en sundere by.

 

  • Der er behov for et nyt fokus. Når metroen åbner i 2019, indføres en pause på 10 år, hvor der ikke gennemføres store bygge- og anlægsprojekter i Københavns indre by. Københavnerne har brug for en pause, og pausen vil gøre København godt på alle punkter (trafik, miljø, turisme osv.).
  • Københavns kommune pålægges fra 2020 udelukkende at benytte el- eller biogasbiler.
  • Alle trafikselskaber skal fra 2020 udelukkende køre med el- eller biogasbusser.
  • Udbyg den grønne fæstningsring.

 

Mine andre mærkesager er:

 

  • En ny start i udlændingepolitikken
  • Et velfærdssamfund med fokus på kerneopgaverne.
  • Et sundhedsvæsen med en stærk ledelse
  • Økonomisk vækst er en betingelse for det gode og trygge samfund i HELE Danmark
  • Danmark er en del af Europa og verden

 

En ny start i udlændingepolitikken

Om nogen år vil der være 1 mio. mennesker i Danmark med muslimsk baggrund. Det må vi vænne os til, og det sker uanset hvad vi gør – den udvikling kan dæmpes men ikke vendes. Hvad betyder det? Det betyder, vi må få flest mulige af vores muslimske medborgere, der ikke er godt integreret, over på vores side. Vi må anerkende deres religiøse og kulturelle baggrund for at de kan blive danskere.

 

  • Der indføres en statslig, dansk imam-uddannelse på universitetsniveau. Danske religiøse ledere prædiker på dansk og er en del af det danske samfund.
  • Staten står for fremtidige moské-byggerier – ingen udenlandsk finansiering.
  • Gør en reel indsats for at hjemsende flygtninge og migranter, der kan vende hjem. Find 500 syriske familier med far, mor og børn, der med en pose penge fra Danmark vil vende hjem og starte egen virksomhed – de kan blive vores bedste ambassadører.
  • Vær tydelig om danske værdier. Religion er f.eks. en privatsag, ikke en sag for arbejdspladsen.
  • Fasthold en stram udlændingepolitik og vær selektiv. Det har vi ret til – og vi kan ikke invitere hele verden ind i vort land.

 

Et velfærdssamfund med fokus på kerneopgaverne.

Er det danske samfund et velfærdssamfund? Ja, hvis vi ser på alle de tilbud det offentlige har på hylderne. Nej, ikke hvis vi ser på kerneopgaverne for et velfærdssamfund.

 

  • Alle gamle skal have ret til et dagligt bad. Ganske enkelt. Mange gamle gider ikke bade, men de skal have tilbuddet. Hvis de hellere vil gå en tur, tage en tur i biografen eller teateret, så skal de have ret til det. Men det centrale er: de skal have ret til det. Og vi har råd til det. Vi kan ikke være andet bekendt.
  • Er du sund og rask (fysisk og psykisk) og har du ikke børn at forsørge, skal du forsørge dig selv. Selvom antallet er faldende (på grund af den økonomiske vækst), er der stadig for mange danskere på overførselsindkomst. Målet må være, at der i 2030 ikke er andre på overførsel end pensionister, studerende, fysisk eller psykisk syge eller førtidspensionster.

 

Et sundhedsvæsen med en stærk ledelse

Igennem de sidste mange år er der tilført enorme ressourcer og penge til sundhedsvæsenet. Det har styrket vores sundhedsvæsen på mange punkter, men betydelige ressourcer går tabt i dårlig ledelse, uklar ansvarsfordeling, besværlige processer, bureaukrati, manglende forretningsforståelse og dårlig forvaltning af vores skattekroner.

 

  • Sundhedsvæsenet ledes fremover af en ”administrerende direktør” med ansvar for at drive og optimere det samlede sundhedsvæsen. Denne ”CEO” får til opgave at organisere sundhedssektoren, ansætte ledere, forhandle overenskomster osv. Han/hun ansættes af sundhedsministeren, der fremover skal holde fingrene fra sundhedsvæsenet.

 

Økonomisk vækst er en betingelse for det gode og trygge samfund i HELE Danmark

Det offentlige har brug for øgede indtægter. En del skabes ved at øge den rette indvandring (uddannet, specialiseret arbejdskraft) og begrænse den uønskede indvandring (mennesker uden kompetencer eller reelt beskyttelsesbehov). Men øgede skatteindtægter kræver økonomisk vækst i den private sektor. Øget vækst giver flere arbejdspladser, højere indtjening og dermed et forbedret grundlag for skat.

 

  • Vælger en virksomhed at etablere sig i en kommune der har ringe eller negativ økonomisk vækst (udkantskommune), er virksomheden fritaget for at betale selskabsskat i 3 år.
  • Folk på landet kan leve af 3 ting: landbrug, produktion eller turisme. På landet er der ikke de samme muligheder som i København. Hvis man forsøger at forhindre folk på landet i at tjene deres udkomme, gør man det umuligt for dem at overleve. Det lokale selvstyre i udkantskommunerne skal derfor styrkes så landbrug, produktion og turisme i landkommunerne kan fremmes.

 

Danmark er en del af Europa og verden

Vi skal være bevidste om vores historie: hver gang vi har forsøgt at bryde med vore allierede eller melde os ud, er det gået galt (Napoleons-krigene, 1864, 9. april 1940). Vores allervigtigste venner er USA, England, Tyskland og Frankrig, foruden de nordiske lande. Derfor skal Danmark også fremover være en aktiv medspiller i det europæiske og globale samarbejde.

 

  • Danmark skal fortsætte kursen i EU. De fire forbehold er i det store og hele ligegyldige – lad os ikke bruge tid på dem.
  • Senest i 2025 skal forsvarsbudgettet op på 2% af BNP. Dette vil aftvinge respekt på begge sider af Atlanten.
  • Inden for 3 år skal ulandsbistanden (som tidligere) udgøre 1% af BNP. Vi er rigt og privilegeret land og må hjælpe, hvor vi kan.

© Copyright. All Rights Reserved.