Bo Sandroos

Regeringen vil pålægge den finansielle sektor en særskat for at finansiere Arne-pensionen.
Det er en dårlig idé. Jeg har ikke noget specielt varmt forhold til bankerne, men man skal ikke udse sig ét bestemt erhverv og så pålægge det erhverv en skat alle andre ikke skal betale.
Regeringens argument er, at bankerne tjener mange penge. Skulle det være begrundelse for at pålægge særskatter, er der mange erhverv der risikerer nye skatter. Socialdemokraterne vil så sige, at man er mere end klar til også at beskatte dem. Men det er et skråplan og ikke en retsstat værdigt.
Derfor er jeg - og Venstre - imod særskatter.
Ikke fordi vi ønsker at holde hånden over bankerne, men fordi det er en forkert måde at indrette samfundsøkonomien på.

https://www.berlingske.dk/kommentar/moedt-med-kritik-er-hummelgaards-instinkt-at-angribe-afsenderen-saadan#

Når 70% af danskerne ønsker at eje deres egen bolig, må der tages politiske initiativer i den retning. Godt, konkret og konstruktivt forslag.

Dagbladet Politikens søsteravis Jyllands-Posten drager samme konklusion som alle større, seriøse medier. Statsministeren kan ikke fortsætte oven på den voldsomme kritik i dagens minkrappport.

Klar tale fra Politiken der ellers står last og brast med regeringen og partierne i rød blok.

På skolen på Rosenvængets Hovedvej og stemme og så ind til valgfesten bagefter. Venstre har gjort det godt i valgkampen, og det tegner til et ja.

Deltog i dag i min sidste debat inden afstemningen om forsvarsforbeholdet på onsdag, arrangeret af DEO - Demokrati i Europa i Huset i København.

God debat med de 80 fremmødte, og selvfølgelig også med Søren Espersen, DF, Nicolai Villumsen, Ø, Ida Auken, S, Anna Valentina Bertelsen, SF og Clara Halvorsen, R. Tak til Rasmus Nørlem Sørensen for god styring af den spændende debat.

Hvis dansk forsvar skal være rustet til at håndtere fremtidens trusler, skal vores forskning i militært udstyr og teknologi op i et helt andet gear.

Danmark er nemlig sakket markant bagud, når det kommer til forsvarsforskning, da vi prioriterer området væsentligt lavere end flere af vores nordiske naboer. I perioden fra 2000 til 2019 brugte Danmark ca. 0,25 pct. af de årlige forsvarsudgifter på forsvarsforskning, mens Norge brugte knap 2 pct.

Derfor har Venstre fremlagt en række konkrete forslag til at løfte dansk forsvarsforskning. Du kan læse mere om forslagene neden for.

Forslagene skal blandt andet sikre, at danske virksomheder kan være med til at udvikle nye banebrydende teknologier i tæt samarbejde med forsvaret og universiteterne. Det vil komme os alle til gode.

Venstre håber, at danskerne stemmer ja den 1. juni, så Danmark også kan være fuldt med i EU’s samarbejde om forsvarsforskning. Så vi i Danmark kan komme i gang med at opruste både vores militære muskler og hjerner til at møde fremtidens udfordringer.

V og K viser vejen til en ansvarlig grøn skattereform: klima og vækst skal følges ad

Der forhandles i øjeblikket om en ny grøn skattereform. Regeringen har endelig erkendt, at en CO2-afgift er afgørende for en effektiv og markedsbaseret grøn omstilling. Men de glemmer dog stadig vigtigheden i, at vi samtidig med den grønne omstilling sikrer vækst og udvikling.

Derfor har Venstre og Konservative sammen fremlagt et bud på en grøn skattereform, der både er mere ambitiøst, når det kommer til investeringer i den grønne omstilling, og som samtidig sikrer vækst.

Konkret foreslår vi, at når det bliver dyrere at udlede CO2 med en CO2-afgift, så skal vi samtidig gøre det nemmere at omstille sin virksomhed. Derfor skal lavere afgifter og skatter – herunder en lavere selskabsskat – sikre en balance i reformen. Så dansk erhvervsliv ikke belastes med udgifter for ekstra 2 milliarder kroner, som regeringen ellers lægger op til.

En ansvarlig og ambitiøs grøn skattereform kan blive en fantastisk vækstrejse for Danmark, hvis vi skaber rammerne for, at erhvervslivet kan iklæde sig den grønne førertrøje – og ikke sender arbejdspladser og virksomheder til udlandet.

Vi der stemmer for at afskaffe forsvarsforbeholdet hævder ofte at der ikke er - og ikke kommer - en "EU-hær". Det er sådan set rigtig nok. Men der kommer nok en EU-udrykningsstyrke. Den bliver på 5.000 mand (5.000 soldater), der kan styrke Europas forsvar, fungere som fredsbevarende styrke, modvirke smugleri osv.
Det er denne styrke, Danmark skal støtte op om, enten med mandskab, udstyr eller f.eks. transportkapacitet.
Styrken er relevant i vores nærområde, dvs. Europa.
Fordi forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt, bliver det frivilligt for landene, om de vil deltage i udrykningsstyrkens missioner, og hvad de vil bidrage med. Før dét kan komme på tale, skal alle medlemslande dog være enige om, at man vil indsætte styrken.
Så, ikke en EU-hær, men en EU-styrke.
Og i min bog giver det god mening at Danmark støtter op.