Alt om Bo
14. september 2020
Som politiker fokuserer jeg på pragmatiske løsninger og resultater. Når jeg deltager i en politisk debat, forsøger jeg at tale til det enkelte menneske og motivere alle til at tage stilling.
Det er København jeg stiller op i, og byen er mit hjem og fokus for mit politiske arbejde, men jeg er godt klar over at der er en verden uden for hovedstaden.
Jeg har altid været vant til at få tingene gjort og har været med til at få gennemført nogen af erhvervslivets største projekter.
Igennem mere end 25 år har jeg haft forskellige ledende stillinger inden for erhvervslivet, først som jurist i Mærsk og i Novo Nordisk, siden direktør i en børsnoteret virksomhed og er i dag partner i et advokatfirma i indre by, hvor jeg arbejder med energi og offshore og erhvervsforhold generelt.
Jeg er født på Sjælland men opvokset på Ærø og fik min studentereksamen fra Nyborg Gymnasium i 1985. I 1985-86 aftjente jeg min værnepligt ved Kongens Artilleriregiment og læste så jura på Københavns Universitet og Oslo Universitet. I 1991 kom jeg ud på arbejdsmarkedet og tog i 1995 en MBA fra Copenhagen Business School.
Jeg er født i 1965, far til tre halvstore børn og bor i København.